Børn og unge

Jeg har i mange år arbejdet med børn og unge, der har det svært, – også med børn og unge, hvor man har været i tvivl, om der kunne være vanskeligheder, der grænser til det psykiatriske (hvor vanskelighederne evt. har et navn eller en diagnose).

 

Når jeg har samtaler med børn, der har det svært (det kan være angst, vanskeligheder af forskellig slags, fysiske symptomer, som lægen ikke kan finde en fysisk årsag til, eller selvmordstanker), vil det ofte være godt – og nødvendigt – at snakke med de voksne også, – måske alene, måske sammen med barnet.